Valgkamp - hvem kæmper for hvad?

DEMOKRATi OG NÆRDEMOKRATI - HINANDENS MODSÆTNING ?

Danmarks højeste stemmeprocent.

Demokrati og medindflydelse

Sådan bliver det.

Det 21.århundrede vil fuldende globaliseringen. Der vil opstå en global forståelse og respekt for de fælles grundlæggende samfundsværdier. Krig mellem nationer vil blive næsten utænkelig og afløst af behovet for en global præventiv indsats mod enkeltpersoner eller organisationer, der, på grund af kriminalitet, magtbegær eller politisk eller religiøs fanatisme, udgør en aktuel eller en fremtidig trussel mod samfundet. Krigens vilkår og de væbnede militære styrkers rolle vil ændre sig dramatisk. Ingen nation vil, hverken indenfor eller udenfor egne grænser, kunne anvende militær magt uden international konsensus. Nationale væbnede militære styrker vil forsvinde og blive afløst af en international styrke, der bliver organiseret, forberedt og indsat i overensstemmelse med beslutninger i den internationale organisation, der har ansvaret for opretholdelsen af den globale verdensorden. Oprettelsen og opretholdelsen af en tryg og sikker verden, med en global samfundsskabt sikkerhed, vil kræve, at vi alle påtager os et personligt ansvar og gør en personlig aktiv indsats. Vi vil alle være ”værnepligtige”
Poul Dahl

Polititisk ledelse og medborgerskab i en brydningstid.

Årsskifte og Demokratiets vilkår

Det Danske Forsvar

"Viljen til at lede"

Rigets sikkerhed og kontrol gennem censur.

Det danske beredskab og nye Danske kampfly

I forbindelse med en debat om vores akutberedskab, og her især det præhospitale indsatsberedskab, skrev jeg i et læserbrev den 11.maj 2009, under overskriften

”Den tryghed vi som samfund har brug for kræver nytænkning”, blandt andet følgende

”Vi kan sende krigsskibe til Somalia og F-16 fly til Afghanistan, men vi kan ikke placere en ambulance i Thyborøn. Vores soldater kan skabe sikkerhed for landsbybeboere i Afghanistan og vores politi kan beskytte fremmede statsoverhoveder, men vi kan ikke beskytte vores egne borgere mod overfald i hjemmet eller skyderi, vold, brand og bål i gaderne.”

Demokrati og politisk ledelse.

Ifølge et interview i nyhedsmediet Kommunen anbefaler Thuesen Dahl, dansk Folkeparti, at den politiske ledelse i kommunerne "moderniseres" med henblik på at skabe mere ensartethed, også selvom det vil begrænse det kommunale selvstyre.

Lighed for loven-også i asylcentre

Ifølge de seneste asylstramninger skal det være forbudt at lade asylansøgere bo i samme asylcenter, hvis der er tale om et parforhold, hvor den ene eller begge er under 18 år.

Jeg er sikker på, at vi alle kan være enige om, at danske love skal overholdes og danske regler og værdier skal respekteres. Det gælder også i de danske asylcentre.

Asylstramninger - uintelligent symbolpolitik

Den politiske udvikling i forhold til den igangværende folkevandring på grund af krige og fattigdom og den måde, hvorpå vores regering og folketing forsøger at takle de store udfordringer dette medfører, giver mig anledning til at gentage, hvad jeg tidligere har skrevet og sagt om fænomenet Terrorisme.

Uintelligent indenrigspolitisk symbolpolitik

Den politiske udvikling i forhold til den igangværende folkevandring på grund af krige og fattigdom og den måde, hvorpå vores regering og folketing forsøger at takle de store udfordringer dette medfører, giver mig anledning til at gentage, hvad jeg tidligere har skrevet og sagt om fænomenet Terrorisme.

"Den værste og den farligste terror, er den terror du ikke kan se. Forklædt som uvidenhed og frygt sniger den sig ind på dig og mig, og den påvirker os på den måde, at vi i stedet for at bekæmpe terroren, terroriserer os selv."

Kampen mod terror

Derfor de mange syriske flygtninge.

Lars Løkke Rasmussen sagen

Som Lars Løkke Rasmussen så rigtigt udtrykte det på valgnatten efter valget til Europaparlamentet, så var vores parti i dyb krise. Internt blandt venstres medlemmer stor frustration over de mange ”bilagssager” og eksternt en sand vælgerflugt med katastrofale lave meningsmålinger til følge.

Som formand for venstre påtog Lars Løkke sig det fulde ansvar, at han valgte derfor at indkalde til et ekstraordinært møde i Venstres Hovedbestyrelse, for med dem at diskutere situationen og de mulige konsekvenser.

Med Venstre ved roret

”V- for VINDUM som borgmester”. Det var overskriften på forsiden af vores valgavis.
Nederst på samme forside stod der, ”V-tid til forandring”.
Steen Vindum Blev borgmester, så nu vil der ske forandringer.
Jeg skal ikke her gentage hele vores politik, men blot nøjes med at slå fast, at det vi sagde før valget, også er det, vi både siger og gør efter valget. Målet er at bringe Silkeborg kommune i topform, så vi er klar til at udnytte de helt unikke muligheder fremtiden byder på. Her blot et par eksempler på det vi vil.

Biogasanlæg eller ej – et spørgsmål om ”følelser”?

I forbindelse med planerne om opførelse at et Biogasanlæg i Thorning, havde Blicheregnens Lokalråd indkaldt til borgermøde i lørdags på kroen i Knudstrup.

Mødet blev indledt med en præsentation af projektet og forklaringer på forløb og indhold af den proces, der skal føre frem til en endelig beslutning om hvorvidt, der kan placeres et Biogasanlæg som ansøgt.

CIRKUSVALG

Byrådskandidat for Enhedslisten, Jørgen Madsen, giver i sit læserbrev i MJA den 15.november udtryk for sin harme over, at man i Venstre tillader sig den frihed, at lade de nuværende byrådsmedlemmer og nye kandidater til byrådet have deres egne selvstændige holdninger og meninger. Ja, ikke nok med det, det er for den gode Jørgen Madsen helt uforståeligt at Venstres borgmesterkandidat, Steen Vindum, ikke for længst har formået at banke sine ”tropper” på plads.

Politisk skarpsindighed – eller bare at være ærlig

Formand for Det Konservative Folkeparti i Silkeborg, Steen Konradsen, bekræfter i sit læserbrev i MJA den 23.oktober, min påstand om, at partiets borgmesterkandidat, Frank Borch-Olsen, ikke vil pege på Venstres borgmesterkandidat, Steen Vindum, fordi man i Venstre tillader forskellige holdninger. Det er da godt, for med ærlighed kommer man længst.

Valgkampen-Hvor har vi hinanden?

Under debatten i den igangværende valgkamp, er der især et spørgsmål, der tilsyneladende optager mange-undtagen Venstre.

”Hvor har vi Venstre, når det gælder planerne om Nordskovvej, det nye Stadion og Parkeringskælderen under Torvet?”, spørges der om. Og her er bekymringerne, især hvis man spørger Frank Borch-Olsen fra de Konservative, at man, blandt Venstres nuværende byrådsmedlemmer og kandidater til det kommende byråd, tillader sig den politiske flothed at have forskellige holdninger til disse planer.

Administrativ arbejdskultur og det politiske ansvar

Formanden for HK Kommunal Østjylland, Hans-Henrik Hansen, og Fællesformand for HK Østjylland, Viggo Thinggaard, Har i et læserbrev i MJA, under overskriften, ”Skal tynde slanke sig, Poul Dahl?” stillet spørgsmålstegn ved min opfordring til, at vi politisk tager mere ansvar, når det gælder opgøret med overflødig administration og bureaukrati på vores rådhus og i vores mange offentlige institutioner.

”Hullet i Jorden”

Vi oplever lige nu en heftig debat om planen for et nyt parkeringsanlæg under det nuværende torv. At overskriften ofte er ”Hullet i jorden”, tror jeg skyldes det forhold, at det hidtil først og fremmest har været modstanderne af planen, der har først sig i den offentlige debat.

LOV OM BRÆNDSELSAFGIFT

- Længe leve tåbelige afgifter og bureaukratiet

I forbindelse med den forestående valgkamp har jeg indkøbt 10 hegnspæle og en halmballe til en særlig opstilling af mine valgplakater.

Hvis jeg vil undgå at skulle betale afgift ifølge den nye lov om brændselsafgift, skal jeg tage fotos af opstillingen og sende dem til skattevæsenet som dokumentation på, at jeg ikke har anskaffet pæle og halm til brug i min brændeovn.

Godt gået Willy Søvndal

Under overskriften ”Sådan bliver det” skrev jeg i maj 2004 følgende:

”Det 21.århundrede vil fuldende globaliseringen".

Det vil medføre en global forståelse og respekt for de grundlæggende fælles samfundsværdier.

Krig mellem nationer vil blive næsten utænkelig og afløst af behovet for en global præventiv indsats mod enkeltpersoner eller organisationer, der, på grund af kriminalitet, magtbegær eller politisk eller religiøs fanatisme, udgør en aktuel eller en fremtidig trussel mod samfundet.

Politisk ledelse og erhvervsklimaet i Silkeborg kommune

I anledning af Silkeborg kommunes beskæmmende placering som nr. 87 på Dansk Industri`s undersøgelse af erhvervsklimaet i de 98 danske kommuner har der været sagt og skrevet meget.

I Midtjyllands Avis den 11.september kunne man således på side 10 finde to interessante indlæg.

Krigen i Syrien

Under overskriften, ”Sådan bliver det”, gav jeg i maj 2004 mit bud på, hvorledes Verden vil udvikle sig. se ”Sådan bliver det”

Ældrepolitik i Silkeborg kommune

I silkeborg kommune har vi en ældrepolitik, der bl.a. betyder, at vi støtter vores ældre medborgere, så de kan blive i eget hjem længst muligt. For dem, hvor det alligevel bliver for ensomt eller svært at blive boende i eget hjem, skal kommunen kunne tilbyde et ”nyt hjem”, med bo-og levevilkår så tæt som muligt på det, man kommer fra.

Det er den politik, der er grundlaget for de plejecentre vi har eller planlægger at få.

Samfundet og Velfærdspolitik

-          Afskaffelsen af efterlønnen vil kun være begyndelsen til et nødvendigt opgør med en velfærdspolitik, der har udviklet sig til at være en tikkende bombe under vores fælles

            forening, samfundet.

Torturdebat

- kan tortur forklares og i visse tilfælde forsvares?

Ifølge en opinionsundersøgelse, lavet af Ipinion for DR, er 41 procent af danskerne villige til at acceptere udlevering af fanger til tortur.

På den baggrund har DR startet en debat, der skal forsøge at finde forklaringen på, hvorfor så mange tilsyneladende har den holdning, og det er i den forbindelse, jeg bl.a. i et interwiev med DR har givet min svar på dette spørgsmål.

Irak krigen og de Irakiske tolke

Når det aktuelt gælder debatten om vores deltagelse i Irak krigen, og her bl.a. spørgsmålet om de irakiske tolkes sikkerhed, skal jeg blot gentage, hvad jeg skrev om samme emne tilbage i juni 2007 under overskriften, De Irakiske tolke.

Krigen i Afghanistan og den fælles fjende

Ifølge ledende amerikanske politikere og generaler går beskyttelsespenge, betalt til lokale krigsherrer for at beskytte de internationale soldater, lige i lommerne på Taleban.

Der er tale om betydelige summer, to måske trecifrede millionbeløb i USD, hvoraf en del går i lommerne på forbryderiske og korrupte lokale ledere, så de kan fastholde deres magt med et liv i sus og dus, medens resten tilfalder talibankrigerne, så de kan fortsætte og forstærke deres kamp.

Politisk mod efterlyses

Jægerbogsagen - Tillykke til Thomas Rathsack

Politik for ”Krigsveteraner”.

I forbindelse med dansk sikkerheds-og udenrigspolitik og vores aktive deltagelse i krig er forholdene for vores soldater kommet højt på den politiske dagsorden.

Krig er farlig – men krig kan også blive for farlig

Et af de helt afgørende emner i den sammenhæng er spørgsmålet om åbenhed contra risiko.

Den offentlige sektor og arbejdskulturen

Selve opgavens praktiske gennemførelse, kontakten med borgerne, skal man helst undgå, thi det er jo her man kan begå fejl. Det overlades derfor til ”alle de andre”.

Et Forsvarsforlig præget at lappe- og hovsaløsninger

- derfor har Anders Fogh Rasmussen ret i sin kritik

Den seneste udmelding om besparelser på forsvarsbudgettet ved at trække sig ud af NATO-projekter er endnu et bevis på, at den danske ”forsvarspolitik” endnu ikke har taget konsekvenserne af, at den kolde krig er forbi.

Sammen er med trusler om tilfældige kasernelukninger, en ny og nytteløs flytterunde af de eksisterende institutioner og lukning af militære musikkorps, er der tale om hovsaløsninger med det ene formål at kunne bevare en forældet organisation, der end ikke formår at prioritere den helt overordnede opgave, at føre krig med soldater.

Dansk Udenrigspolitik og kampen for demokrati

- Selv et lille naivt land kan gøre en forskel

De ved begge, at både terroristens og diktatorens vigtigste våben er ”uvidenhed og frygt”, og derfor ved de også, at Michael Aastrup Jensen, Venstres udenrigspolitiske ordfører, har fat i det rigtige, når han foreslår, at vi skal fremme demokrati i verden ved hjælp af ”oplysning”.

De dyre ”enkeltsager”

Indenfor rammen af de ressourcer, vi kan og vil stille til rådighed, er det et politisk ansvar at prioritere disse opgaver. Det gælder såvel den enkelte opgave som opgaverne indbyrdes.

Som nyvalgt medlem Silkeborg byråd studerede jeg derfor, hvad vi har til rådighed af økonomiske midler, og her faldt jeg, som medlem af Socialudvalget og Sundheds-og Ældreudvalget, straks over de meget dyre enkeltsager. Af det detaljerede budget for 2010 (side 354) fremgår det således bl.a.,. at kommunen har enkeltsager, hvor een borger koster 12,622 millioner kr. om året (bruttoudgift). Længere ned af listen kan man finde tilfælde til 7,520 millioner kr. og 5,622 millioner kr.

Politik og den politiske proces.

Når jeg har valgt at være aktiv politiker og medlem af byrådet, er det fordi jeg bevidst, ud fra mine personlige erfaringer og politiske holdninger, ønsker at påvirke samfundet i almindelighed og aktuelt Silkeborg kommune i særdeleshed. Det er da også på dette grundlag, jeg er blevet valgt til byrådet.

Militært eller humanitært?

-sammenblandet en farlig cocktail

Et voksende antal humanitære organisationer, blandt dem også nogle af FN store betydningsfulde spillere, ringer nu med alarmklokkerne. Det gælder indsatsen i Afghanistan og den voksende direkte militære indsats, i forbindelse med humanitært hjælpearbejde og genopbygningsaktiviteter.

Problemet skyldes det faktum, at den militære indsats hidtil ikke har medført mere sikkerhed, snarere tværtimod.

Regionernes fremtid

Som medlem af regionsrådet for region Midtjylland har jeg i skrift og tale ikke undladt enhver lejlighed til at give udtryk for mine bekymringer for regionernes fremtid. Som årsag har jeg bl.a. anført regionernes begrænsede indflydelse på den sundhedspolitik, der er styrende for de opgaver, der skal løses, og dermed også den manglende mulighed for at styre økonomien.

Jordskælvskatastrofen på Haiti og indsatsberedskabet

Med jordskælvskatastrofen på Haiti oplever vi igen en katastrofe, der på tragisk vis endnu engang demonstrerer behovet for et anderledes nationalt og internationalt indsatsberedskab. Det samme var tilfældet, da et andet jordskælv den 26.december 2004 startede tsunamien i det Indiske ocean. Også da gjorde jeg opmærksom på behovet for en bedre organiseret hjælpeindsats.

Den Iranske udfordring

Det fanatiske præstestyre i Iran har i mange år været udråbt som én af de allerstørste trusler mod vores frihed og demokrati. Et synspunkt jeg er meget enig i.

TV serien, Forbrydelsen II

- En spændende fortælling, der med en næsten uhyggelig aktualitet til det vi netop nu oplever i

  den virkelighedens verden, minder os alle om det jeg så ofte har både sagt og skrevet. ”Når vi

  sender én soldat i krig, er vi alle i krig”.

Krigen i Afghanistan og den aktuelle militære taktik

Vores soldater i Afghanistan indsættes under anvendelse af en militære taktik, der minder om skyttegravskrigen under den 1.verdenskrig. Her blev soldaterne sendt til fronten, hvor de i årevis skulle opholde sig i skyttegrave få hundrede meter fra fjenden. I dette ”beskyttede” område, blev de udsat for fjendens artilleri og fly, og herfra blev de også indsat i angreb eller på patrulje mod fjendens stillinger, i de fleste tilfælde med det ene formål, at man overfor fjenden skulle vise ”tilstedeværelse” og ”kampvilje”. En indsats der var forbundet med meget stor risiko på grund af miner, bomber, snigskytter og den direkte ild fra fjendens stillinger.

Akutberedskabet og hospitalers placering

Den fornyede debat om placeringen af et nye hospitaler i regionerne viser med al tydelighed, at vi ikke vil eller kan forstå, hvad et effektivt akutberedskab betyder for os alle. Det på trods af, at der, i vores fælles bestræbelser på at skabe mest mulig tryghed, er der tale om det allervigtigste beredskab, vi som samfund har brug for.

Politik og politisk handlekraft

Sænkning af den kriminelle lavalder. Fodlænker til børn på 12 år. Indberetningspligt for pensionister, hvis de rejser på ferie. Flere ressourcer og mere beføjelse til politiet. Flere soldater og mere ammunition til Afghanistan. 100.000 kr. i belønning til dem vi gerne vil af med. Mange millioner i bonus til kommuner, der overtaler flest mulige ”uønskede” til at forlade landet. 100.000 kr. i bonus til de læger, der som ansat i det offentlige vil passe deres arbejde. 4-5 millioner kr. om året for at ”passe” en kriminel mellem 15 og 18 år.

Regionen og politik

-          et spørgsmål om udvikling eller afvikling

Kampen om de 41 pladser i regionsrådet går nu ind i den sidste og afgørende fase. Debatten raser, men det drejer sig næsten udelukkende om placeringen af de fremtidige hospitaler, og her viser det sidste udspil fra dansk Folkeparti, at de folkevalgte regionsrådsmedlemmer har meget lidt indflydelse, hvis nogen overhovedet. Dette faktum, sammen med regions elendige økonomi, gør det svært at overbevise vælgerne om at regionen har en fremtid.

Krigen mod terror og rigets sikkerhed

Yderst hemmelige men meget pålidelige kilder har nu afsløret, at tidligere jægersoldater har videregivet deres hidtil helt ukendte og fortroligt stemplede særlige teknikker til at spotte og afsløre potentielle terrorister på selv stor afstand og under alle lys- og vejrforhold.

Alarmcentralen 112 og Politiets rolle

Den aktuelle debat om hvem der skal modtage opkaldet, når vi ringer 112, er endnu en understregning af behovet for en gennemgribende reorganisering af vores indsatsberedskab.

Valgkamp og valgløfter

Med kun få dage til valget den 17.november, er vi nu i den fase af valgkampen, hvor det er tiden, vi som kandidater skal forsøge at vinde stemmer ved afgivelse af valgløfter.

Akutbilen i Karup

- endnu engang reddet på ”målstregen”.

Regionsrådsformand, Bent Hansen, fik med nød og næppe hevet et budgetforlig i land for 2010 med 21 stemmer for og 20 stemmer imod.  Der er tale om et budget på ca. 25 milliarder kr. med mange og store poster, så det var måske en fejl, at der ikke var afsat penge til akutbilen i Karup. Det var det Bent Hansen forklarede, da han blev gjort opmærksom på, at de 500.000 kr., eller 0,02%  af det samlede budget, til akutbilen i Karup ikke var med i forligsteksten, og han lovede derfor initiativtagerne bag akutbilen, at sagen ville blive behandlet på det næste møde i Regionsrådet.

Sagen om Jægerbogen – hvem skal vide hvad, hvornår?

Ifølge medierne har Jægerkorpset allerede på et tidligt tidspunkt givet udtryk for, at ”Jægerbogen” ikke udgjorde nogen særlig risiko. Det burde bl.a. Forsvarsministeren selvfølgelig have vidst.

Da hele sagen drejer sig om Jægerkorpset, er jeg da også overbevidst om at Søren Gade som sit første spørgsmål har spurgt, ”Hvad siger Jægerkorpset?”.

Hemmelige planer - afsløringer og truslen mod Rigets sikkerhed

Jeg har fra en fortrolig kilde modtaget et rygte om, at man i Forsvarskommandoen har endnu en hemmelig plan, man har planlagt at afsløre overfor medierne. En plan der fortæller, at man efter sagen mod forfatteren af bogen ”Jæger – i krig med Eliten” vil indlede en stribe af tilsvarende afslørende sager mod alle de nuværende og tidligere Jægersoldater, der også har afsløret fortrolige hemmeligheder, der udgør en stor fare for rigets sikkerhed og samarbejdet med fremmede magter.

Jægerkorps contra Frømandskorps – anker eller jagthorn

Den tidligere kaptajnløjtnant i Frømandskorpset, Kjeld de Hemmer, fremhæver i sit læserbrev i JP den 04.10.09 forskellen mellem Jægerkorpset og Frømandskorpset. Med overskriften, ”Jægerkorpsets udstillingsvindue”, retter Kjeld de Hemmer bl.a. et kraftigt angreb mod min deltagelse i debatten.

Sagen om ”Jægerbogen – virkelighed eller fantasi

Som det fremgår af mine mange indlæg i debatten om bogen, Jæger – i krig med eliten”, og sagens hidtidige forløb, kunne jeg nøjes med at sige ----., ”Hvad sagde jeg”.

 Fra sagens begyndelse forudsagde jeg bl.a., ”at vi ville blive bombarderet med afsløringer, der vil afsløre, at der ingen afsløringer er”.

Alligevel må jeg nu indrømme, at med den seneste ”afsløring” af den arabiske oversættelse af bogen, har selv jeg svært ved at forudsige, hvad der bliver den næste afsløring..

Debat, sko og tidligere jægersoldat

En endnu ”tidligere chef for Jægerkorpset” end mig selv, Bodo J. Crenzien, er af en god ven tilsyneladende blevet vækket og gjort opmærksom på, at jeg som ”tidligere chef for Jægerkorpset” deltager aktivt i debatten om vores deltagelse i krig. Under overskriften, ”Poul Dahl har ikke skoen på”, giver samme Crenzien således i sit læserbrev i JP den 26.09.09 udtryk for sine frustrationer over, at jeg ofte citeres som ”tidligere chef for Jægerkorpset”. Det giver ifølge Crenzien mine argumenter urimelig stor vægt. Og det er uretfærdigt overfor ham selv og alle de andre tidligere chefer, at jeg på denne måde udnytter værdien af at være en tidligere jægersoldat.

Rigets sikkerhed – samfundsdebat, pålidelige kilder og afsløringer.

I den aktuelle debat om bogen, ”Jæger – i krig med eliten” stilles der ofte spørgsmålstegn til mine kompetencer for så aktivt at deltage i debatten og så ofte at blive citeret af andre i samme debat.

Det gælder således også når journalist John Kreiner, i sit læserbrev i Information stiller spørgsmålstegn ved min ”pålidelighed” som kilde. Argumentet er alene det, at jeg forlod forsvaret i 2004 efter næsten 40 års aktiv tjeneste.

Debatten om bogen, ”Jæger – I krig med Eliten”

Bogen ”Jæger – i krig med Eliten”

- hemmeligheder eller nyttig viden?

Når Forsvarschefen, Admiral Tim Sloth Jørgensen, nu personligt går ind i sagen for at forhindre udgivelsen af bogen, ”Jæger – i krig med Eliten” med det argument, at hvis Taleban får fingre i bogen, vil de kunne ”afkode” vores overraskende og hemmelige måder at føre krig på, minder det mig om en lignende episode, jeg som chef for jægerkorpset oplevede helt tilbage i 1991.

Jæger - i krig med Eliten

- en bog der blot bekræfter det, vi alle på forhånd vidste

Efter en hurtig gennemlæsning af bogen, har jeg personligt endog meget svært ved at finde noget, der sikkerhedsmæssigt kan kompromittere Jægerkorpset eller Forsvaret. Og jeg kan slet ikke finde noget, der skulle udgøre en risiko for ”Rigets sikkerhed.

De danske soldater i Afghanistan

-opgaven og den måde den løses på bør nu revurderes

Ifølge chefen for den samlede NATO styrke i Afghanistan skal soldaterne ”tage flere chancer”. De skal mere til fods blandt den afghanske befolkning, også selvom det vil medføre en betydelig større risiko. Ifølge Generalen skal ”95%  af vores tid skal bruges på relationer med civilbefolkningen”.

Ambulanceberedskabet – de blå blink

I mit læserbrev den 11.maj 2009 om det danske beredskab beskrev jeg situationen ved bl.a. at konstatere, at vi kan sende krigsskibe til Somalia og F-16 fly til Afghanistan, men at vi ikke kan placere en ambulance i Thyborøn. Et faktum der med al tydelighed er bekræftet ved den aktuelle episode, hvor en udrykningsambulance i en akut situation ikke var til rådighed i netop Thyborøn området.

Krigen i Afghanistan

- skal de danske soldater jage og dræbe narkobaroner?

Jeg har i mange år efterspurgt en folkelig debat om krig og krigens vilkår og i den forbindelse soldatens rolle. Og det har været min påstand, at det ikke vil være muligt at føre en lovlig krig i det 21.århundredes globaliserede verden.

Rygning – forbud eller frihed

Den aktuelle debat om, hvorvidt vi yderligere skal begrænse den skadelige virkning af tobaksrygning, er blot et af mange eksempler på de store problemer (trusler), vi som samfund står overfor, når det gælder vores fælles bestræbelser på at beskytte os mod den hastigt voksende trussel på grund af de såkaldte livsstilssygdomme.

Akutberedskabet skal kulegraves

Ifølge formanden for danske regioner, Bent Hansen, bebuder Danske Regioner nu en samlet kulegravning af akutberedskabet efter sommerferien. ”Det er helt fornuftigt at sætte sig til at gennemgå et system, der blev opbygget for 20-25 år siden. Fornyelse kan være tiltrængt”. Siger Bent Hansen bl.a. ifølge Berlingske Tidende. I samme indlæg peger Bent Hansen især på behovet for sammentænkning af de ressourcer, der indgår i det samlede Akutberedskab. Herunder at vagtlægerne og ambulancetjenesten skal ”tænkes ind” i akutberedskabet.

Forsvarsforliget – Et modigt forlig

Det netop indgåede Forsvarsforlig for perioden 2010-2014 beskrives af mange som et historisk forlig. Historisk på grund af den brede politiske tilslutning (alle partier med undtagelse af Enhedslisten er med), men også historisk, fordi forliget er indgået i en tid, hvor Danmark aktuelt er i krig.

Nyt Forsvarsforlig - Godt gået, Søren Gade

Så fik vi et nyt Forsvarsforlig. Et forlig, hvor alle partier med undtagelse af Enhedslisten, er med.

Personligt glæder jeg mig over et forlig, hvor vores indsatte soldater prioriteres yderligere. En prioritering der omfatter forholdene både før under og efter deres udsendelse. Før udsendelsen får de får en bedre uddannelse, hvad angår såvel indhold som materiel. Sikkerheden under udsendelsen forbedres, og en veteranpolitik, der også inddrager de pårørende forbedres ligeledes.

De danske EU forbehold

Valget til EU-Parlamentet er nu overstået, og tallenes tydelige sprog fortæller, at Venstre gik en smule frem og beholdt sine tre pladser i parlamentet. Som parti skal vi naturligvis analysere resultatet og drage de rigtige og nødvendigere konklusioner, både hvad angår selve valgkampens forløb og partiets politik.

Fredagsbøn i Teheran

-          en demonstration af den værste og farligste form for terror

Det at kunne overvære fredagsbønnen i dag, den 19.juni 2009, på bl.a. CNN med Irans ”ultimative” leder som enetaler, var en skræmmende oplevelse, der førte tankerne tilbage til de sort/hvide film, vi som skræk og advarsel stadig kan se fra tiden i Tyskland før og under den 2.verdenskrig.

Akutberedskabet - Det borgernære sundhedsberedskab

Når det gælder det beredskab vi som samfund opretter for at skabe mest mulig tryghed for alle, er

SUNDHEDSBEREDSKABET det mest afgørende. Det er uden tvivl det beredskab, vi som medborgere i samfundet, i hele livet fra vugge til grav, får allermest brug for, og derfor er mest afhængig af.

De danske EU forbehold

Valget til EU-Parlamentet er nu overstået, og tallenes tydelige sprog fortæller, at Venstre gik en smule frem og beholdt sine tre pladser i parlamentet. Som parti skal vi naturligvis analysere resultatet og drage de rigtige og nødvendigere konklusioner, både hvad angår selve valgkampens forløb og partiets politik.

Politik og valgkamp- Et spørgsmål om tillid.

Valget til EU-Parlamentet er nu overstået, og de tørre tal taler deres eget sprog. Spidskandidaterne høje personlige stemmetal bekræfter min vurdering af valgkampen, som jeg udtrykte det nogle få dage før selve afstemningen. ”Partiernes valgstrategi, hvor der næsten udelukkende satses på spidskandidaten, giver meget lidt plads til, at de øvrige kandidater kan profilerer sig i medierne.

EU valgkampen – De bange usynlige kandidater og klassens frække dreng.

Ifølge bl.a. Berlingske Tidende går en række tidligere prominente politikere til ”frontalt angreb” på alle kandidater til EU Parlamentet. Påstanden er, at de fører en alt for dårlig valgkamp.

EU- En slagkraftig sikkerheds- og Udenrigspolitisk aktør.

Som det fremgår af den igangværende ”valgkamp”, er alle 102 kandidater meget enige om, at EU skal spille en rolle, når det gælder de store fælles internationale udfordringer.

EU skal forebygge kriser og konflikter, gå forrest i kampen for at bevare miljøet, bekæmpe klimaforandringer, bekæmpe den grænseoverskridende vold og kriminalitet og ikke mindst kæmpe for frihed og demokrati.

Valget til EU Parlamentet er et spørgsmål om tillid

Jeg er enig i at valget til Europa Parlamentet den 7.juni bliver et valg, hvor mange vælger at stemmer personligt på en bestemt kandidat. Blandt andet den forventede lave stemmeprocent betyder, at dem, der beslutter at stemme, også bruger tid på at overveje, hvem de vil stemme på.

Som kandidat er jeg også enig i, at det kan være en fordel at være kendt. Men til gengæld er jeg overbevidst om, at det bestemt ikke er ligegyldigt, hvorfor man er kendt.

En personlig stemme er et spørgsmål om tillid, og den opstår ikke på bare 14 dages hektisk valgkamp.

Europa begynder i Danmark

Folketinget som platform for Europa-debatten

Europa har det tydeligvist svært med at vinde indpas i Danmark. At Europa ikke står øverst på danskernes dagsorden, bekræftes tydeligt af den manglende interesse for det forestående valg til Europa-Parlamentet den 7. juni 2009.

Ny Dansk Krigsmanual

- En nem opgave fordi krig er forbudt

Jeg har i mange år efterspurgt en folkelig debat om krig og krigens vilkår og i den forbindelse soldatens rolle. Og det har været min påstand, at det ikke vil være muligt at føre en lovlig krig i det 21.århundredes globaliserede verden.

Den tryghed vi som samfund har brug for kræver nytænkning

Alle er enige om, at formålet, med den måde vi organiserer os på som samfund, er at skabe mest muligt tryghed, velfærd og vækst. Alle er også enige om, at uden et minimum af tryghed vil det være vanskeligt, for ikke at sige umuligt, at udvikle og udnytte såvel velfærd som vækst.

Mine politiske mærkesager som medlem af Europa Parlamentet

·        Et samfund med mest mulig personlig frihed, medindflydelse og medansvar

·        En samfundsskabt tryghed og sikkerhed med respekt for den enkeltes frihed

·        Offentlige myndigheder og institutioner med maksimal service og minimalt bureaukrati.

Frygten for svineinfluenza

Vores frygt for svine-enfluenza, og den måde vi reagerer på, kan sammenlignes med frygten for terror. Derfor er der grund til at minde om, hvad jeg i januar 2005 udtalte om terrorfrygten.

Nedlæg Forsvaret

I lighed med det der foregår netop nu, havde vi også i foråret 2004 en heftig debat om det forestående Forsvarsforlig. Også den gang var det helt afgørende spørgsmål, den økonomiske ramme for Forsvaret.

Sundhedspolitik og sundhedsberedskab

Når det gælder vores sundhedsberedskab er betydningen af den enkelte medborgers oplevelse af et personligt ansvar og mulighederne for at kunne yde en personlig aktive indsat helt afgørende.

Mere tvang og strengere straffe

Organdonation

Fredag den 20.marts var jeg af bestyrelsen for Donorerne ved Regionshospital Viborg inviteret til at holde festtalen ved den årlige fest for årets jubilarer.

Når man havde besluttet at invitere netop mig, skyldes det min store interesse og mit kendskab til det humanitære arbejde både som civil og soldat i indland og udland, og min rolle som Donorkorpsets nærmeste ”arbejdsgiver”, i min egenskab af Regionrådsmedlem for Region Midtjylland.

EU-Parlamentet eller byråd og regionsråd

Jeg er i den særlige situation, at jeg kan satse 100 procent på arbejdet som aktiv politiker for Venstre. Den mulighed har jeg besluttet at udnytte.

Med min baggrund og internationale erfaring er mit første valg Europa-Parlamentet, og jeg er nu nr.3 på venstres kandidatliste til det forestående valg den 07.juni.

VÆRNEPLIGTEN

Den almindelige værnepligt i forhold til soldatens opgaver har udspillet sin rolle

Vi nærmer os med hastige skridt det tidspunkt, hvor Forsvarskommissionen skal aflevere sin rapport om det danske Forsvars fremtid.

Danmark i krig

Hvornår, hvor og hvordan skal Danmark ”gå i krig”?

Jeg har i mange år efterlyst en mere folkelig og åben debat om krig og krigens vilkår.

Ny strategi for indsatsen i Afghanistan

Den nyligt afholdte sikkerhedskonference i München, med deltagelse af regeringschefer, ministre og militære chefer fra hele Verden, havde bl.a. Afghanistan højt på dagsordenen.

Sikkkerheds- og Udenrigspolitik

-         Er USA på vej fra Mars til Europa på Venus?

Når det gælder de fælles bestræbelser på at skabe en mere sikker og tryg verden, har det hidtil været opfattelsen, at USA har stået for den hårde linje, symboliseret ved krigsguden Mars, hvorimod Europa har været sammenlignet med kærlighedsgudinden Venus på grund af en mere tålmodig, blød og diplomatisk optræden.

Dansk sikkerheds-og Udenrigspolitik-tid til forandring

”Jeg kommer her med et meget enkelt budskab. Jeg tror på udviklingsbistand, og jeg tror af hele mit hjerte, at udviklingsbistand er en lige partner i forhold til diplomati og forsvar, når det gælder USA´s nationale sikkerhed”.

Valget til Europa-Parlamentet den 07.juni 2009

Det er et betydningsfuldt valg, hvor du som borger har en reel personlig indflydelse på, hvem der skal vælges som de eneste folkevalgte i EU.

Akutberedskabet og helikopteren

For de samme penge kan vi få mange ambulancer. Den kan eller må kun flyve om dagen og i godt  vejr. Den kan ikke lande tæt på ulykkestedet.

Akutberedskabet som en del af fremtidens Indsatsberedskab

Det daglige Akut-beredskab er den allervigtigste del af det beredskab, vi som samfund har ansvar for, når det gælder borgernes tryghed og sikkerhed. Det skal derfor prioriteres højere end f.eks. politi og Forsvar.

Krigen i Gaza – en ulovlig krig

På den ene side Israel med velorganiserede, veluddannede og højteknologiske styrker. Hvor avancerede, ubemandede overvågningssystemer fastslår hvorfra og hvornår modstanderen affyrer sine våben. Hvor computerstyrede kommunikationssystemer med meters nøjagtighed videresender oplysningen om placeringen af modstanderens stilling til et ubemandet missilbevæbnet fly, en kamphelikopter eller egne artilleristillinger. Hvor en avanceret computer beregner de nødvendige data for at affyre våbensystemet og ramme målet. Hvor det ofte også en computer der giver kommando til affyring. Hvor det alt sammen ofte sker inden for ganske få sekunder uden menneskelig indblanding.

Krigen i Gaza- hvad kan vi gøre?

”Det 21.århundrede vil fuldende globaliseringen. Der vil opstå en global forståelse og respekt for de fælles grundlæggende samfundsværdier. Krig mellem nationer vil blive næsten utænkelig og afløst af en global præventiv indsats mod enkeltpersoner eller organisationer, der på grund af kriminalitet, magtbegær eller politisk eller religiøs fanatisme udgør en aktuel eller en fremtidig trussel mod samfundet.

Det præ-hospitale beredskab – virker det?

For næsten et år siden, den 03.januar 2008, skrev jeg et læserbrev med overskriften, ”Sundhedspolitik, planer og tillid”. Det var en nytårshilsen til regionens borgere, hvor jeg, på baggrund af den aktuelle debat om placeringen af de fremtidige fælles akutcentre, gerne ville forklare, hvordan vi i Regionsrådet arbejder med sundhedsplaner, man SKAL have tillid til.

Pia Kjærsgaard og kampen om ytringsfrihed

Det er et faktum

at fanatiske religiøse - eller korrupte politiske ledere i deres umættelige begær efter magt og rigdom holder millioner af mennesker som deres gidsler. Metoden er enkel men særdeles effektiv. De nægter deres befolkning adgang til viden, og dem, der allerede alligevel ved noget, trues med vold og frihedsberøvelse til ikke at bruge deres viden. En situation, der ikke bare er en trussel mod de mennesker, der på denne måde direkte er berøvet deres mest elementære menneskelige rettigheder. Det har også medført en radikalisering og fanatisme, der i form af terror udgør en trussel mod dem, der ellers kan nyde, at de lever i et samfund, hvor man kan tænke og tale frit.

”Demokrati og Dialog”

Ifølge Dansk Folkeparti må vi ikke snakke med dem, vi er uenige med. Og dem der er uenige med os må slet ikke snakke.

Vi vandt den ”Kolde Krig” – Nu gælder det ”Energi Krigen”

Med Murens fald i 1989 drog hele verden en lettelsens suk. Den ”kolde krig” var forbi. Hermed sluttede en periode, hvor to vidt forskellige samfundssystemer stod overfor hinanden. En konfrontation, der betød, at vi alle i en menneskealder havde levet under en konstant truslen om en altødelæggende krig.

Læs og forstå: Flot dansk indsats i Afghanistan

Dette er overskriften på et indlæg af den tidligere Brigadegeneral Finn Særmark-Thomsen i Politiken den 12.november. Brigadegeneralen har tilsyneladende både læst og forstået

Kim Hundevadts bog om de danske soldater i Afghanistan, ”I morgen angriber vi igen”. Og han anbefaler bl.a., at bogen skal være obligatorisk læsning for Forsvarsudvalget, så udvalgets medlemmer også forstår behovet for at værdsætte vores soldaters indsats.

Danmark i krig – Krigens vilkår

-         En krig der kæmpes med bind for øjnene er på forhånd tabt

”I krig og kærlighed gælder alle kneb”, påstås af nogen. Når det her gælder krigen mod terror, kommenterede jeg i et debatindlæg den 26. september 2007 denne påstand med følgende, ”Kærlighed er den enkeltes sag, men krigen vedkommer os alle. Og da krigen er brutal, beskidt og uretfærdig, har vi behov for en åben folkelig debat om krigen og dens vilkår”.

Hospitalsplanen for region Midtjylland

Region Midtjyllands borgere, sundhedsfaglige eksperter, speciallæger, læger, sygeplejersker,

social- og sundhedsmedarbejdere, ansatte i Regionens administration og de folkevalgte ansvarlige politikere har alle i næsten to år arbejdet med den plan, der skal beskrive, hvordan fremtidens hospitaler i Regionen skal placeres og fungere. Ikke alene til gavn for Regionens 1,2 millioner medborgere.

Den danske vej til Irak

Jeg har endnu ikke læst bogen, ”Vejen Til Irak”, hvor Jens Rohde ifølge Politiken diskuterer de politiske drøftelser og argumenter forud for beslutningen om at deltage i krigen mod Saddam Hussein marts 2003, men når Jens Rohde citeres for at sige, at ”jeg har aldrig mødt et menigt menneske uden for Christiansborg som ikke havde opfattelsen, at masseødelæggelsesvåben var den centrale grund til krigen”, må jeg bekende, at det samme gælder mig.

Det ER systemets skyld

-oberst Lars Møller har med sin nye bog fuldstændig ret i sin kritik af Forsvaret.

Når det gælder Forsvaret som institution, har vi tilladt en udvikling, der betyder, at man kun kan gøre karriere ved hjælp af skrivebordarbejde og fine teoretiske planer. Et system, hvor man til fulde efterlever teksten ”Stå aldrig til søs, lad de andre stå, så får du korsebånd og stjerner på”.

Danske soldater i krig

At miste en dansk soldat er lige tragisk, hvad enten det sker i direkte kamphandlinger, på grund af vejsidebomber, selvmordsbomber eller på grund af uheldige omstændigheder i forbindelse med forberedelserne hjemme eller i indsatsområdet.

Kandidat til EU- Parlamentet

Når jeg stiller op som kandidat til EU- Parlamentet, er det fordi jeg tror på det ”Europæiske projekt”. Et projekt som i relation til den igangværende globaliseringsproces gerne skulle føre til en mere stabil, tryg og sikker verden.

Danmark i krig - nytter det noget?

Åbenhed i Forsvaret

-         eller manglen på samme

     Oberst Lars Møller er kendt som en mand, der siger sin mening højt, også udenfor Forsvarets

     ”egne rækker”. At han nu forflyttes fra sin nuværende stilling som chef for Hærens Kampskole

     til en langt mindre selvstændig og ikke mindst mindre ”eksponeret” stilling ved Hærens

     Operative Kommando i Karup, stiller igen spørgsmålstegn til åbenheden i Forsvaret eller rettere

     manglen på samme.

EU støtte til tobaksindustrien

Når man i EU parlamentet har på dagsordenen, hvorvidt man fortsat skal yde støtte til tobaksindustrien i milliardklassen. Uanset om der er tale om gode danske kroner eller den endnu mere værdifulde Euro, må jeg gå ud fra, at der er tale om en støtte, der har til formål at afvikle og ikke at udvikle tobaksindustrien.

De danske soldater i Afghanistan ER helte

- Kritiske spørgsmål til deres opgave, udrustning og uddannelse ændrer ikke dette,

  snarere tværtimod.

”STOP KRITIK AF SOLDATER”

Dette er overskriften på forsiden af Viborg Folkeblad den 18.marts 2008. En overskrift der henviser til artiklen på side 4, hvor Brigadegeneral Peter Bartram udtrykker sin irritation over at nogen tillader sig at være uenig med ham.

Som han udtrykker det,” Det er lidt enerverende med kritikken fra folk. Der ikke kender til forholdene. Jeg mener at soldaterne er ganske godt uddannede til både den knyttende og den åbne hånd”.

Åbent brev til Folketingsmedlem Helge Adam Møller

Kære Helge Adam Møller

Jeg har selvfølgelig ikke kunnet undgå at notere mig dit debatindlæg i bl.a. Sjællandske Tidende den 29.april 2008. Du skriver her, at du er både vred, gal og skuffet over mine udtalelser i anledning af den tragiske vådeskudsulykke.

Det er altid uheldigt og ærgerligt, at skulle deltage i en debat på dette grundlag, men du ikke kan være i tvivl om, at min holdning til krig og soldatens rolle ikke baseret på den slags tilfældige eller uheldige hændelser.

Når det specielt gælder opgaven i Afghanistan, har jeg fra begyndelsen meldt klart ud, også hvad angår uddannelsen.

Svar fra en ”forhenværende”

Frygt og uvidenhed

At jeg nu ikke mere kan forevige min søn på 10, når han stolt for første gang tager springet fra

3-meter vippen i svømmehallen, er for mig endnu et slående bevis på rigtigheden af min ”definition” på terror, der lyder som følger:

”Den værste og den farligste terror, er den du ikke kan se. Det er den terror, der forklædt som uvidenhed og frygt sniger den sig ind på dig, og den påvirker dig og andre på den måde, at vi i stedet for at bekæmpe terroren begynder at terroriserer os selv”.

Det er vi i fuld gang med.

POUL DAHL

Forfatter og Sikkerhedsrådgiver

”SLAP NU AF - DANMARK”

Hvad er det, vi som borger i Danmark oplever i denne tid?

-fanatisme der fører til mordplaner mod en bladtegner

-groft hærværk og kriminalitet udført af ”uopdragne” børn og unge

-røverisk overfald for ”åben TV kamera” mod en smykkebutik

-hærværk mod solcentre udført af unge inspireret af ”dagens nyheder”

Personligt er jeg ikke overrasket, men når jeg alligevel er lidt bekymret over det der sker, er det en bekymring, der først og fremmest går på, hvordan vi som borger og samfund nu reagerer mod det der sker.

Flere Forbud og mere Straf?

Vi oplever nu oftere og oftere, at når nogen begår overgreb mod de gældende samfundsværdier, medfører dette, at de ansvarlige myndigheder forsøger at skabe mere tryghed og sikkerhed gennem indførelse af flere og skrappere forbud og mere og strengere straffe.

Sundhedspolitik, planer og tillid

Når vi ved begyndelsen af det nye år ønsker hinanden et godt nytår, indeholder dette for alles vedkommende først og fremmest ønsket om et godt helbred. For Regionsrådets medlemmer og vores nytårshilsen til alle regionens medborgere, gælder dette ønske i særlig grad, og med den forestående udsendelse af forslag til en ny hospitalsplan for regionen, tager vi endnu et vigtigt skridt fremad i vores bestræbelser på at sikre alle i regionen et godt helbred.

Erhvervspraktik i Afghanistan

Danske soldater sendes på erhvervspraktik i Afghanistan

”Jeg er på ingen måde interesseret i at begrænse debatten om Forsvaret, men det må ske med et troværdigt udgangspunkt”. Det skriver Generalløjtnant Ole Kandborg i Jyllandsposten den 16. november, som svar på min kritik af de danske soldaters uddannelse.

"Lægehelikopteren"

Lægehelikopteren

- Selvfølgelig skal lægehelikopteren være en del af akutberedskabet

”RET ELLER URET”

På Dansk TV, i programmet ”Søndagsmagasinet” den 16.maj 2004, fortalte jeg åbent og ærligt hele den danske befolkning, at jeg med mine næsten 40 års erfaring, høstet på såvel den nationale som den internationale scene, var af den opfattelse, at vi i krigen mod terror kan komme i situationer, hvor vi må handle i strid med de værdier, vi alle kæmper for.

”Alle de andre er dumme”

"Danske soldater i krig"

”Det er således, at ingen af vores soldater har så lille en uddannelse som den, oberstløjtnanten omtalte i går i fjernsynet, og det er sådan, at jeg har stor tiltro til, at de soldater, vi udsender, har den bedst mulige uddannelse til de meget farlige opgaver”.

"Akutplan for Region Midtjylland"

Akutplanen for region Midtjylland er en del af den planlægning, der skal udgøre den samlede Sundhedsplan for regionen.

En sundhedspolitik, der for at kunne udgøre de grundlæggende forudsætninger for Regionens sundhedsplan, skal tage sit udgangspunkt i princippet om, at det er bedre at kunne forebygge end at skulle helbrede.

Når det gælder akutområdet kræver dette en politik, der skaber netop de planlægningsmæssige rammer, der betyder, at man, hvor det er muligt undgår akutte tilfælde, og hvor dette ikke er muligt råder over et akutberedskab, der betyder, at der kan ydes en maksimal samlet indsats med henblik på, at patienten efter behandlingen bevarer den størst mulige livskvalitet.

"Fanatisme"

Fanatisme er livsfarlig for ethvert samfund. I denne forbindelse er fanatisk medmenneskelighed lige så farligt som det modsatte.

I vores bestræbelser på at nå frem til det ideelle samfund, er vi enige om de værdier, der skal gælde og derfor kæmpes for.

TERROR

Den værste og den farligste terror, er den vi ikke kan se.

Den sniger sig ind på os, forklædt som uvidenhed og frygt.

Det er den terror, der ændrer os og andre, så vi, i stedet for at bekæmpe terror, terroriserer os selv.

Poul Dahl
Forfatter

Sikkerhedsrådgiver

Januar 2005

”Sådan bliver det”

Det 21.århundrede vil fuldende globaliseringen. 

Der vil opstå en global forståelse og respekt for de fælles

grundlæggende samfundsværdier.